Velkommen til Litteraturforum!
Dette er et online forum, hvor litteraturinteresserede kan dele deres tanker, ideer og oplevelser med litteratur. På Litteraturforum ønsker vi at skabe en inkluderende og respektfuld platform, hvor alle kan bidrage til samtalen om litteratur.
Vores website er opdelt i forskellige sektioner, der gør det nemt at finde rundt og finde det, man leder efter. Under “Hovedmenuen” kan man finde forskellige emner og genrer, som man kan dykke ned i. Vi har kategorier som “Haiku digtning”, “Knækprosa”, “Kortprosa”, “Bøger” og meget mere. Her kan man debattere om sine yndlingsbøger og forfattere og få inspiration til nye læseoplevelser.
På Litteraturforum er vi meget opmærksomme på at skabe en inkluderende og respektfuld platform. Vi håber, at du vil finde Litteraturforum interessant og værdifuld for dig.
“Støvet mellem jordens stene” – en farverig odyssé gennem kærlighedens utallige skikkelser
I forfatteren Kristian Larsens seneste roman, “Støvet mellem jordens stene“, følger vi hoved karakterens livsrejse gennem kærlighedens mange facetterede verden. Romanen er en intens og dramatisk beretning om kærlighedens kompleksitet og de mange forskellige former, den kan antage.
Hoved karakteren navigerer gennem livet og oplever kærlighedens mange skikkelser – fra den intense passion og ungdommelige forelskelse til den mere inderlige og modne kærlighed. Romanen tager os med på en odyssé gennem labyrintiske landskaber på en rejse fra det vidtstrakte Vadehav til Himalayas tinder.
Hoved karakterens kamp for at finde mening i kærlighedens mange skikkelser og oplevelser er beskrevet gennem de mange dramatiske hændelser på livrejsen. Romanen er en levende og en farverig og til tider en lyrisk beskrivelse af både naturen og de mennesker, der alle spiller en vigtige roller i hoved karakterens lange søgen efter den sande kærlighed..
Med “Støvet mellem jordens stene” har Kristian Larsen skrevet en både rørende og dybtgående roman om kærlighedens udfordringer og muligheder. Romanen er en påmindelse om, hvor kompleks kærligheden kan være, og hvor vigtigt det er at finde vejen til kærlighedens opfyldelse.
Uddrag fra min kommende roman : Himmelvejen
[…]
Christian gik op på sit arbejdsværelse og satte sig ved skrivebordet. Det var sidst på eftermiddagen og mørket var begyndt at falde på. Han tændte lyset og hev skriveblokken nærmere, med hastige bevægelser skrev han: … som asken der blæser i vinden…. Han vendte sig rundt, i det samme bankede det på døren.
– Forstyrrer jeg?
– Nej nej … min dreng … kom bare ind.
– Sæt dig ned … vil du have noget at drikke?
– Værsgo …!
Mogens var ved at blive en voksen mand, det undrede ikke Christian, at han var populær hos pigerne.
– Hvordan går det derude?
– Helt planmæssigt … Pernille kommer hjem om nogle dage.
– Jeg har fået et godt indtryk af pigen … hun minder mig om Rigmor … din farmor.
– Far … der er noget … jeg gerne vil spørge dig om … fremtiden?
– Nå ja … hvad med fremtiden … men du skal vel være storbonde eller godsejer eller begge dele lige om lidt … ikke?
– Nej … jo selvfølgelig … jeg tænker nu mere i retning af … ja … så vidt jeg husker … så har du ved en lejlighed sagt, at kærligheden er stærkere end døden, men at livet ikke er stærkere end døden?
– Åh ja … det var vist i forbindelse med talen om længslen efter udødeligheden og menneskelivet set i evighedens perspektiv.
– Men den længsel efter udødeligheden udgør vel ikke det evige i mennesket … vel?
– Nej … Kærligheden udgør det evige i mennesket … kærligheden mellem mennesker, og kærligheden til Kristus.
– Troen er kærlighedens præmis … men livet er på dødens præmis … eller?
– Ja Mogens … der gives mange svar på det spørgsmål … men jeg kan prøve at sige noget om religionens væsen … som måske kan kaste lys over … nogle af de betragtninger, man selv kan gøre sig.
Christian rejste sig fra sin stol ved skrivebordet og satte sig i sofaen over for Mogens. I det øjeblik gik det op for ham, at han elskede sin søn mere end nogensinde.
Men han havde på det seneste følt en dyb smerte, der havde fulgt ham som en skygge, han vidste, at de to snart ville blive de eneste tilbage i det store hus. Men samtidig glædede han sig også til sønnens snarlige bryllup. Han ønskede absolut det bedste for sin søn, for at deres ægteskab måtte blive et lykkeligt ét fyldt med kærlighed og mange lyse dage.
Lige nu var hans sind et tomt hus fyldt med ekkoer, uvirkelige stemmer, der prøvede at omstyrte huset. Men det ville aldrig ske, det var han i sit inderste overbevist om.
For Christian var det afgørende at gå med Kristus i hjertet, at anskue verden og menneskelivet i lyset af Helligåndens kraft.
I dette kostbare øjeblik, mit legemes,
min umiddelbare sansning, min længsel
fastholdes i genkendelsens billede
og tilbage kastes i den åbne sjæl
med guddommelig pragt og fylde
båret af universets hellige omsorg
i enhedens lykkelige omfavnelse
Når mit legeme bæres ved livets barm
og alt er blevet ét og flyder sammen
i et helligt favntag i evighedens hjem
Halleluja det er religionens højeste flor
Halleluja det er fødselstimen for livet
Kunne jeg dog bare skabe det for dig
endnu før adskillelsen af det sete,
før alt vender tilbage til det, som det var
kunne jeg dog bare kunne genkalde det,
som var Adams første bevidsthed i Paradiset
Så ville alt være fuldkomment for dig min søn
uberørt oprindelig og ét i hvilens måde
– Ja!
En hvid fjer dalede gennem luften og lagde sig i sønnens fremstrakte hånd – i et opmærksomt øjeblik var han bortvendt fra sin egen kilde.
[…]
Uddrag fra min kommende roman: Himmelvejen
[…]
Morgensolen strømmede gavmildt ind af de åbne vinduer og ramte fodenden, Vita strakte hænderne frem for at nå dem. Hun var tilsyneladende opslugt af et eller andet, og pludselig begyndte hun spontant at citere et digt:
Solen kysser mig blidt
natten vender hjem
Hjertet ånder frit
morgenen bringer liv
min styrke, min trøst,
Jeg er taknemmelig
for alt du giver mig
Vi mødes i morgengryet
som binder os for evigt.
Du er min kærlighed
min elskede mand
– Ja ja… det var godt nok noget af et poetisk vingeslag … godmorgen min lille huspoet.
Kærligheden tror alt, kærligheden findes, den søger ikke sit eget, det var det Christian tænkte. Der var intet bedrag i situationen, for sådan var livets virkelighed. Vitas ord viste ham, at kærligheden var sanselig, at den er øjeblikket, den bliver aldrig affældig.
[…]