SINGULARITETERNES SAMFUND (originaltitel: “Die Gesellschaft der Singularitäten”) er en bog af den tyske sociolog Andreas Reckwitz, udgivet i 2017.

Andreas Reckwitz er en tysk sociolog og kulturteoretiker. Han blev født den 19. december 1970 i Tangermünde, Tyskland, og har arbejdet ved Europa-Universität Viadrina Frankfurt (Oder) siden 2003, hvor han er professor i kultursociologi.

Reckwitz har udgivet en række bøger og artikler om emner som kulturteori, modernitet, æstetik og social forandring. Han er særligt kendt for sin bog “Singulariteternes samfund” (2017), som beskæftiger sig med konceptet om singularitet og hvordan det er blevet en central del af vores kulturelle forståelse og samfundsmæssige organisering i dag.

Reckwitz har også bidraget til at udvikle teorier om kulturel kapital og kulturel differentiering, og han er anerkendt som en af de førende kulturteoretikere i dagens samfundsvidenskabelige forskning.

Reckwitz hovedtese!

Bogens hovedtese er, at dagens samfund er præget af et skifte fra masseproduktion og standardisering til en stigende betydning af det unikke og individuelle – altså “singulariteter”. Reckwitz hævder, at dette har ført til ændringer i mange forskellige områder af samfundet, herunder økonomi, politik, teknologi og kultur.

Bogen beskriver det genstandsfelt, hvor disse ændringer har manifesteret sig i forskellige områder, såsom hvordan kreative industrier og platformøkonomien er opstået og vokset frem, hvordan individuelle identiteter og livsstile er blevet vigtigere, og hvordan politikken og samfundsdiskussionen har ændret sig for at inkludere flere stemmer og perspektiver.

Kort sagt refererer “Singulariteternes samfund” til den stigende betydning af det unikke, individuelle og særprægede i dagens samfund, og hvordan dette har ført til ændringer.

Reckwitz’ samtidsdiagnose!

Andreas Reckwitz’ samtidsdiagnose handler om, hvordan vores samfund har skiftet fra masseproduktion og standardisering til en øget betydning af det unikke og individuelle, altså “singulariteter”. Han mener, at dette skifte har ført til ændringer i mange forskellige områder af samfundet, herunder økonomi, politik, teknologi og kultur.

Andreas Reckwitz er også kendt for sin analyse af det moderne samfund og kulturelle forandringer. Han er særligt kendt for sin teori om “kulturkapital” og dens rolle i det moderne samfund.

Ifølge Reckwitz har dette skifte ført til opkomsten af kreative industrier og platformsøkonomi, hvor individuelle identiteter og livsstile er blevet vigtigere, således at politik og samfundsdebat har ændret sig for at inkludere flere stemmer og perspektiver.

Han påpeger også, at dette skifte har ført til en stigende individualisering af samfundet, hvor folk i højere grad tænker på sig selv som individuelle og unikke fremfor som del af en større gruppe eller klasse. Dette kan have både positive og negative konsekvenser, og Reckwitz har peget på, at det kan føre til en udvanding af sammenhængskraften i samfundet

Adskillelse mellem økonomi og kultur?

Reckwitz’ hovedsynspunkter i sin samtidsdiagnose er, at det moderne samfund er karakteriseret ved en voksende betydning af kultur og symbolske værdier. Han mener, at den traditionelle adskillelse mellem økonomi og kultur er blevet udvisket, og at kulturel kapital nu er en vigtig ressource på linje med økonomisk kapital og social kapital.

Reckwitz ser også en tendens til individualisering i det moderne samfund, hvor individets valg og præferencer i stigende grad bliver centrale i samfundets funktion og organisation. Han påpeger også, at der er en øget kompleksitet og usikkerhed i det moderne samfund, og at dette har ført til en øget interesse for risikostyring og forsikring.

Det digitale kulturudbud og kulturens allestedsnærværelse!

Endelig fremhæver Reckwitz betydningen af det digitale samfund, hvor teknologien har skabt nye muligheder for kommunikation og interaktion, der i højere grad påvirker senmoderne subjekters hverdagsliv, der kan nævens arbejdet, private kommunikation, forbrug og rejser, pardannelse og underholdningsvalg. En slags kulturalisering af det teknologiske og det sociale?