Dagens cornflakes

Jeg prøver at tælle aksene
i den endeløse hvedemark
himmelhavets solmodne sivsko
lige der hvor jorden er trivelig rund

Jeg hører kornet nikke til mig
i den syngende sommervind
som en hviskende længsel mod
uforbeholden kærlighed og smiger

Men så visker hvert strå alle vildfarelser
bort fra min indre kravlegårds marehalm
og jeg fatter hvede markens sproglige syntaks
At være afhængig af noget smukt
er i sig selv – selve livets morgenmad
dagens cornflakes