guddommeligt liv
er ligesom en sart plante
et liv i evig vækst

blomster befrugtes
allerede i knoppen
i hellig fromhed

bægre og kroner
åbner sig i det skjulte
indre livs fylde

som et paradis
skades ej af årstiden
livet er helligt

 

[… I dårer træge af hjertet! Ved I ikke, at det kun er opløsninger af den religiøse sans, som jeres egen refleksion skulle have lavet, og når I nu ikke er jer bevidst, at have haft noget, som den kunne opløse, hvor har i så dette fra? Hukommelse har I og efterligning, men ingen religion. I har ikke selv frembragt de anskuelser, som I kender fra formlerne på, men har lært dem udenad og opbevaret dem, og jeres følelser er mimisk efterlignende som fremmede fysiognomier og netop derfor karikaturer. Og af disse døde og fordærvede dele, vil I sammensætte en religion? …]

Fra [Anden tale om religionerne] af Friedrich Schleiermacher [1768-1834]