Gennem ungdommens gader

I byens natmørke gader
sender vinduernes lys
reflekser i den våde asfalt
som spidse krystaller
dybt ned i jordens indre

Eksotiske dufte strømmer
ud fra butikkernes åbne døre
og fylder mine næsebor
med vellyd og løfter

Mit blik fastholdes
et øjeblik af gadens brosten
en knugende følelse
stopper mine tanker
fremtiden åbner sig faretruende
bundløst under mine fødder
og tingenes tiltagende fjernhed
lyder som forsinkede stemmer

Jeg går gennem ungdommens gader
over brolagte stier gennem parker
hvor genlyden af mine skridt høres
uden at opdage tomheden
og øjeblikkets åndedræt

Jeg lytter til natten

Sommerens sidste vind
kærtegner min pande
og antænder vilde tanker
før den flyver bort igen
.
.
.
Hvis jeg kunne
ville jeg knuge den unge mand
ind til mit bryst og hviske ham i øret
Find din egen vej hvert eneste øjeblik
og bliv ét med din egen fuldkommenhed