sneen er rosa
tøvejret venter mod vest
influenzatid
stæren kom i dag
marts morgen uden frost
varm te i kruset
farverne står skarpt
morgenluften er glasklar
hønsene kagler
det flade marskland
en gråsæl slikker solskin
øjebliksbillede
regnen øser ned
solen er gemt i skyen
iskold gåsehud
solen brænder nu
et tulipantræ i blomst
ferien venter
nu græder barnet
skellet striber på kinden
solen skinner igen
sensommerdage
barnestemmer i haven
smiler ved mig selv
æbler på jorden
træets grene hænger tungt
naturlig rigdom
sidste gæst slukker
sommerhuset i dvale
minder for livet
efterårsløvet
falder på min skulder nu
sommeren i hu
i sen aftensol
vibeflok på åben mark
livsbekræftende
sort sol i flokke
hilsen til næste sommer
sen aftenhygge
efterårsdage
det første stormflodsvarsel
frygtens holdeplads